DON's Cuvée Brut 2016 - DONS ( BOB )
Mousserende kvalitetsvin fra Vinområdet DONS , 75 cl. 11,5 % vol.
Druesorter – Solaris & Orion. Fremstillet ved flaskegæring i min. 9 mdr. (Méthode traditionelle)
DON's Cuvée Brut 2016, har fået Guldmedalje, ved Dansk VInshow 2015, som årets bedste vin. Søvmedalje ved Effervescents du Monnde 2015, 5 stjerner i Vinavisen.
Den er god at sable, den er absolut en fornøjelse at smage. Og så er den skam også økologisk.
Anmeldelser: 2021 Rolf Madsen, vinanmelder gennem knap 20 år på blandt andet Berlingske # Skærsøgaard Dons – Cuvée Brut 2019 (mousserende) Her er signatur-vinen fra Skærsøgaard, og den er intet mindre end fremragende. Duften strutter af citrus, æblekerne, ristede mandler og toffifee, men med lidt tid i glasset åbnes der op for et let grønligt strejf af knækkede grene. Den bliver sgu helt Dom Perignon’sk, som den bare står der og folder sig ud i glasset. Stram, slank og ikke et gram fedt for meget på kroppen og med en syre, der får min tandlæge til at juble. Det her er sgu godt. Druerne er solaris, zahlas perle, cabernet cortis og madeleine angevine, der har fået 9 måneders flaskegæring. Bedste danske vin, jeg nogensinde har smagt. Bravo. 93
Vinbladet 2021, Niels Ehler: DONS Cuvée Brut 2019, Solaris, Cabernet Cortis og Zalas Perle, Skærsøgaard, BOB DONS – 12 pct. Rig og blivende mousse. Frisk og kølig frugtnæse med grønne æbler og et touch grannåle. Flot mineralitet og betydelig rankhed. Ungdommelig og sprød frugt, der uden tvivl besidder udviklingspotentiale. Glimrende syrebalance og pæn frugttyngde med elegant saftighed, dejlig harmoni og et helt igennem autentisk nordisk udtryk. 90 | 450,00 Skærsøgaard
Medaljer: Guldmedalje Norge. 2021 Guldmedalje Tjekkiet. 2021 |